Attester & vaccinationer

Kørekortsattest:

Kr. 500,00 betales med Mobile Pay eller kontant.

Husk briller. Linser skal kunne tages ud.

Børnevaccinationer:

Børn vaccineres, når de er: 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 4 år og 5 år. For pigernes vedkommende igen som 12-årige.

Piger mellem 12 og 17 år tilbydes gratis HPV-vaccination.

Drenge, der er fyldt 12 år i perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2019 og unge mænd, der er tiltrukket af mænd og som er mellem 18 og 26 år gamle, kan blive gratis vaccineret mod HPV. Når den unge bliver 26 år bortfalder tilbuddet om gratis vaccination, også selvom han ikke er færdigvaccineret.

Pneumokokvaccination:

Fra den 22. april 2020 vil der blive tilbudt gratis vaccination til beboere på plejehjem, personer med særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom samt ældre ≥ 65 år som har forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom på grund af kronisk sygdom.

Fra efteråret 2020 vil andre grupper, i takt med at vacciner er til rådighed, også blive tilbudt pneumokokvaccination. Dette gælder personer der er fyldt 65 år, som ikke tilhører en risikogruppe, samt personer under 65 år med forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom.

Influenzavaccinationer:

Vi henviser til Danske Lægers Vaccinations Service. Læs mere på www.stopinfluenza.dk

Den årlige vaccination er gratis for personer over 65 år, ved visse kroniske sygdomme samt for svært overvægtige med BMI>40. Endvidere tilbydes der gratis influenzavaccination til gravide længere henne end 12 uger.

Øvrige personer kan få influenzavaccination mod privat honorar.

Rejsevaccinationer:

Ved rejsevaccination henvises til nærmeste vaccinationscenter). Ydelsen er ikke dækket af sygesikringen og der opkræves derfor privat betaling.

Gravide:

Gravide kan få tilbudt kighostevaccination – diTeki Booster – sent i graviditeten (i f.m. det rutinemæssige graviditetsbesøg i uge 32) frem til 1. januar.